Laugene

Laugene

I det 14. 15. Århundrede var sejren vundet, og håndværkernes ligeberettigelse med andre Stænder gennemført. Laugene blev strengt faglige organisationer et laug for hvert håndværk. I gildetiden havde der jo været samlet mange fag i eet Gilde. For med mest mulig magt at kunne hævde fagets interesser og give så meget glorie om lauget som muligt, lod man det anerkende af Kongen, og den af Kongen underskrevne laugsskraa pålagde enhver udøver af faget at være medlem af lauget. Man kunne ganske simpelt ikke udøve et håndværk uden at være medlem af dette håndværkslaug og underkaste sig laugets bestemmelser.


Laugene havde meget forskellige love, ofte naturligvis præget af håndværkets særlig art, men alle var de spækket med bestemmelser af sædelig og moralsk beskyttelse. Laugsforsamlingen, som bestod af alle laugsbrødre, var laugets bestemmende myndighed, enhver laugsforsamling skulle indledes med visse ceremonier. Den vigtigste var, a lagets Lade, der indeholdt værdigenstande og dokumenter, blev åbnet, medens alle blottede hovedet. Laugsforsamlingen valgte oldermand og bisiddere hvis disse ikke, hvad ofte fandt sted, var valgt af Kongen, Forlaugsforsamlingen blev de nye lærlinge fremstillet, og alle optagelser fandt sted her.


Lauget havde også en domstol, hvor medlemmerne kunne indstævnes i Erhvervssager. Der blev givet bøder i form af penge eller naturalier. Den hårdeste dom, der kunne gives, var udsættelse af lauget, hvilket vilde sige, at vedkommende ikke mere kunne udøve sit håndværk.


Lauget havde også politimyndighed indenfor eget interesseområde. Det var navnlig de strenge bestemmelser, der fandtes i alle laugslove, at laugets brødre ikke måtte søge berygtede værtshuse og ikke drikke sig så berusede, at de var en skændsel for faget, der blev holdt efterrettelige, og det siges, at de brødre, der havde den opgave at efterse, at disse bestemmelser blev overholdt, havde meget at bestille.