Optagelse i lavene

Optagelse i lavene

Lüneborg hedder det 1301, at den, der ville optages i bartskærerlavet, måtte give et måltid kosteligt bestående af en skinke, en ret grønne fisk og 2 stove­ken Vin. I samme århundrede giver skrædderne i Riga en tønde øl og et måltid. I Danmark træffer vi år 1200 et bagerlau omtalt i Slesvig, og senere i århun­dredet finder vi lignende i Roskilde og Holbæk. men først i 1400'erne synes lavene at være kommet rigtig i gang. Vi kender fra dette århundrede over 3o håndværkerskråer fra 9 danske byer.

Det man hønsede ved indtræden i lavet, kaldtes i gang Ordet træffes 1417 i Randers. 1422 siges i et påbud fra Erik af Pommern, at de, der vil vinde et lav, skal give lige så meget som det koster ham at blive borger i byen, og ikke mere, formentlig fordi man allerede da var kommet ind på at gøre alt for bekostelige gilder ved indtræden i lavene.


Rebslagerne i Malmø skulle således iflg. deres skrå af 1412 give

20 fade saltmad,

3 ferske retter og tilsvarende øl.

man rettede sig da heller ikke efter bestemmelsen.


I remmesneider ­og pungmagerlavet i København bestem­tes det i skråen 146o, at den, der ville optages, skulle erlægge:

1 mark lybsk og kost til et gilde

2 skinker,2 fiskeretter,

2 fade smør,

2 oste,

dertil hvedebrød og skonrogger,

samt 2 tdr. øl,


Og værre var det hos skrædderne i Odense, hvor det 1492 bestemtes, at man skulle give

2 dages kost a 4 skinker,

4 ferske ret­ter, steg, grød, ost og brød,

tillige en skål (drikkeskål?)

og 12 skill. i penge - og så nævnes øllet endda ikke.


Et mester­stykke til indgang i lavet nævnes først 1450Svendelav Oprindelig har sikkert både mestre, svende og drenge været optaget i samme lav.

1450 bestemmes i smedelavets skrå i Ribe,at drengene skulle give en tønde øl ved optagelsen.


1452 skal bagerlærlingene i Flensborg give 24 skill.


Sko­magerlærlingene i Slagelse

skal give øl, 3 skinker,

en fersk ret,

3 fade smør,

3 oste og tilhørende brød.


I Roskilde giver drengene 1491

2 tønder øl, som kaldes læreøl.


Man ved dog, at svendene mange steder havde trang til deres eget lav. I Tyskland opstår svendelav i 1300’tallene. I Danmark træffer vi dem hos bagerne i København 1403 skomagerne i Odense 1405, skomagerne i Roskilde og Slagelse år. 1450 Smedene i Odense 1452" Mestre og svende har da haft hver sit lav flere steder, men selvfølgelig har der ofte været et vist afhængighedsforhold mellem dem. Især har svendene for en stor del været kontrolleret af mestrene, der forsøgte at holde dem nede. Deres lavsindretning var taget efter mestrenes. mens der dog som i gilderne kunne være kvinder med i mesterlavene, var det som regel udelukket i svendenes; langt op i tiden var det forbudt svendene at gifte sig I begge slags lav har man op i tiden krævet af de nye. I 1558 skrev kansleren Johan Friis, at man ofte havde beklaget sig over, at en ung håndværker, der ville være mester, ikke blot skulle gøre sit mesterstykke, men også besværes med gæstebud og anden stor udgift, hvor­for mange afholdt sig derfra.