Håndværkets fremgang

Håndværkets fremgang

Fra Begyndelsen af 1800 har det danske Håndværk faktisk været i fremgang. De forskellige Fag er blevet specialiseret ud i Specialflag, efterhånden som tiden krævede det, og i Dag står den danske Håndværkerstand som en af Verdens fineste. Naturligvis har maskinernes tidsalder haft en vis Indflydelse på håndværkerens Arbejde, men selv nok så fine maskiner vil aldrig være i Stand til at fortrænge den solide og dygtige Håndværker. Når et menneske kommer ind i en ny kreds, f. eks. på en ny arbejdsplads, vil det altid være vigtigt for ham at træde i et godt forhold til de gamle på stedet og blive optaget i deres lille samfund. Gælder det en arbejder, giver han en omgang øl til kammeraterne, er det på et kontor, nøjes den nye måske med at invitere de ældre på en kop kaffe. Ved at drikke sammen med kredsen bliver han ligesom et medlem af den, og det er klart, at han gerne betaler de penge, drikkevarerne koster, for så til gengæld at nyde fordelen af at være anerkendt af de andre. Fra gammel tid har man brugt ordet at hønse, om at betale afgift til beværtning for på den måde at blive optaget i en kreds. Undersøger vi dette forhold, som sta­dig spiller en hvis, om end en beskeden rolle i tilværelsen, vil vi finde, at man til alle tider og i alle samfundslag har kendt det; ofte har det været forbun­det med adskillige ceremonier, prøver, ja endog pinsler. Det har været et led i en initiation, en indvielse.


Hos naturfolk træffer vi det stadig, men også vort eget samfund afgiver mange historiske og nutidige vidnesbyrd herom. Sømænde­nes passering af ækvator, hvor de unge søfolk, der endnu ikke har været der, modtager linjedåben og optages i de fuldbefarnes kreds efter at være blevet pint og plaget, barberet og dukket, er måske det mest kendte eksempel, men også blandt bønder, studenter, skoleele­ver, soldater, købmænd og rejsende finder vi op gennem tiden en masse eksempler på forskellige indvielses- og optagel­sesskikke, der er en plage for novicen, som oven i købet må betale "hønsepenge" til gildet ovenpå, men som til gengæld for skaffer ham den fordel at høre til de indviede. Ved siden af sømændenes dåbsskikke, som for øvrigt ikke er begrænset til ækvator alene, men også kendes fra vendekredsen, polarkredsen, ja ved markante steder langs hjemlige kyster, er det især håndværkernes indvielsesskikke i laugstiden, der tiltrækker sig vor opmærksomhed. De var mangfoldige og udspekule­rede, de spillede en stor rolle i tilværelsen. I det følgende skal stoffet herom refereres og analyseres.